Gå til indhold
In Gowan Ring og Adaya
In Gowan Ring og Adaya giver dobbeltkoncert i BETA

Pressemeddelelse

Drømmende folk med IN GOWAN RING og ADAYA i BETA

In Gowan Ring er et særegent amerikansk folkprojekt ledet af multiinstrumentalisten B’ee, hvis musik bevæger sig i et felt mellem psykedelisk folk, middelalderlige traditioner og en næsten spirituel minimalisme. Projektet arbejder med det, de selv kalder “symbolistisk folk”, hvor håndbyggede instrumenter og den menneskelige stemme skaber fortællinger om natur, myter og det metafysiske.

Musikken trækker på klassiske folk- og psykedeliske referencer som Incredible String Band og Nick Drake, men integrerer samtidig elementer fra tidlig europæisk musik, troubadour- og minnesangertraditioner samt mystisk poesi. Resultatet er et lydunivers præget af særlige harmonier og en drømmende, næsten rituel stemning, hvor det jordiske og det transcendente flettes sammen.

Adaya skaber stemningsfulde og poetiske sange, hvor banjo og guitar danner fundamentet for et personligt og sanseligt udtryk. Hendes musik bevæger sig mellem det skrøbelige og det kraftfulde, og hun formår at skabe øjeblikke, der både er intime og intense. Centralt i hendes univers er fortællinger om menneskets skjulte lag – de lyse og mørke perioder i livet samt den indre styrke, der findes i alle.

Som soloartist rejser Adaya verden rundt og opbygger en tæt forbindelse til sit publikum. Hendes koncerter er præget af koncentrerede øjeblikke, hvor rummet falder helt til ro, og publikum lytter i stilhed. Det er netop i disse øjeblikke, at hendes musik får en særlig tyngde og nærvær.

IN GOWAN RING (US) + ADAYA (CH)
28. november i BETA

16O kr. i forsalg / 180 kr. i døren
Billetter via ticketmaster.dk og ab-b.dk
koncerten er med unummererede siddepladser

Emner

Kategorier

Regions


Amager Bio blev indviet som koncertsted i 1997 og BETA i 2010. Samlet er det en vigtig spiller i det Københavnske livemusikmiljø med over 270 koncerter og arrangementer årligt. Stedet præsenterer de fleste rytmiske genrer med hovedvægt på rock, pop og metal og med et mix af både klassiske såvel som nye navne.

Kontakt

Relateret materiale

  • Loma, Shearwater og Any Kind til BETA

    Tre Sub Pop-artister med fælles medlemmer indtager BETA med tre forskellige bud på alternativ musik. Loma dyrker atmosfærisk indie, ambient pop og eksperimenterende folk, mens Shearwater bevæger sig i indie rock, art rock og post-rock med større dramatik. Sammen skaber de en fælles turné, hvor forskelle bliver en styrke, og Duszynskis soloprojekt Any Kind åbner aftenen med lo-fi indierock.

    Any Kind, Loma og Shearwater
  • ALICE bringer AYNUR til AMAGER BIO

    Aynur Dogan er en markant stemme i kurdisk musik, kendt for at forene folkemusikalske rødder med moderne, globale klange. Gennem 25 år har hun med stor kunstnerisk integritet gjort kurdiske og alevitiske traditioner levende for et internationalt publikum. I november kan hun opleves i Amager Bio.

    Aynur